apr 21
Bodil Hindsholm Hansen, Næstformand i Randers Radikale Venstre , Udbynedervej 16, Havndal - debatindlæg i Amtsavisen
Lad mig allerførst slå fast, hvad landområderne ikke har brug for!
Vi har ikke brug for rygter om nedlæggelse af vore skoler! Nye bosættere vil så holde sig tilbage fra at slå sig ned i et ellers naturskønt område, for hvis nu rygtet bliver til virkelighed, og skolen forsvinder.
Vi har heller ikke brug for flere discountbutikker langs Randers’ udfaldsveje! Fristelsen til hurtigt indkøb der i stedet for i den lokale butik kan være uimodståelig. Og hvad mon der så sker med den lokale butik, som vi ved, vi alle har brug for? Læs resten af dette indlæg »
apr 02
Mogens Nyholm, Medlem af Randers Byråd (R) - debatindlæg i Amtsavisen
Her på debatsiderne er der tillidsfolk fra især Venstre og de Konservative, som er utilfredse med, at Radikale nu holder, hvad vi lovede i valgkampen. Ydermere efterlyser de mere diskussion og debat.
For det første: Allerede før kommunevalget meldte Det Radikale Venstre klart ud - i øvrigt sammen ved Kristendemokraterne, som vi er i valgforbund med – at vi ikke vil være med til at lukke skoler. Så på det område har vi vist »rent trav«… her er ikke noget at komme efter. Læs resten af dette indlæg »
mar 29
John Dybdal, Jagtvej 11, Læsten - debatindlæg i Amtsavisen
Jeg følger med undren debatten om skolestrukturen i Randers Kommune. Hvor er borgerne henne i dette spil? Borgmesteren har lovet, at der ikke blev lukket skoler i denne byrådsperiode, med mindre man selv bad om at få skolen lukket. Der bliver fra borgerlig side fremsat forslag om en anden skolestruktur i kommunen. Læs resten af dette indlæg »
mar 29
Jim Davidsen, bestyrelsesmedlem i Venstre Kommuneforening, Borgergade 8 a, Langå - debatindlæg i Amtsavisen
Den for nylig offentliggjorte skoleanalyse-rapport for Randers Kommune er allerede blevet debatteret meget i medierne. Fra nogle sider kan det måske ligefrem påstås, at man kun ønsker at udtrække det, som man på forhånd har skruet sin holdning fast på.
Den slags forudfattede holdninger synes at have ramt især Socialdemokratiet og deres parlamentariske grundlag. Den ultimative holdning om, at ”der skal ikke nedlægges eller lukkes skoler i vores embedsperiode” har ramt dem som en forårsinfluenza. Læs resten af dette indlæg »
mar 29
Hans Toftdahl, Formand for Det Radikale Venstre i Randers Kommune - debatindlæg i Amtsavisen
Skal skolerne i Asferg, Hald-Kærby, Gjerlev-Enslev lukke og slukke, og skal Hadsundvejens skole, Randers midtbys eneste skole, lide samme skæbne? Dette kunne måske have været blevet til virkelighed, hvis ikke Det Radikale Venstre på valgnatten i år 2005 havde sat en skolepolitisk dagsorden.
På valgnatten sørgede Det Radikale Venstre for, at der ikke ville blive lukket folkeskoler i Randers Kommune i tiden frem til 2010. Vi stillede det som en betingelse, da borgmesterposten var til forhandling, og der blev lavet aftale herom. De radikale vil nemlig både have liv i og uden for Randers. Læs resten af dette indlæg »
mar 27
Gitte Kvist, Frederiksgade 8, Randers - debatindlæg i Amtsavisen
Jeg har en søn som inden længe skal i skole. Jeg har været overbevist om, at han skulle i en af de kommunale folkeskoler i nærmiljøet. Men efter at jeg er begyndt at undersøge udbudet nærmere, overvejer vi nu at vælge privatskole i stedet for.
Ganske enkelt fordi vi ikke er tilfreds med folkeskolens kvalitet her i Randers. Det er både de fysiske rammer og det faglige niveau, som vi synes, den er gal med.
Derfor blev jeg også godt ærgerlig, da jeg læste, at et flertal i byrådet mener, man kan nøjes med at renovere lidt på kommunens gamle udtjente skoler - i stedet for at se på hele skolestrukturen og bygningerne med friske øjne. Læs resten af dette indlæg »
mar 25
Henning Jensen Nyhuus, borgmester (S), Randers Kommune - debatindlæg i Amtsavisen
Hans N. Kortbek fra Venstre er igen ude i læserbrev med at angribe flertallet for – skal vi sige det kort – usaglighed. Han bruger ord som skinforhandlinger, uvilje og at håne.
Velkendte ord for Kortbek, mindre velkendte for os andre. Sådan arbejder vi ikke. Læs resten af dette indlæg »
mar 22
Peter Nissen, Granvænget 14, Randers medlem af skolebestyrelsen på Hornbæk Skole - debatindlæg Amtsavisen
Med stor undren læser jeg, at venstrefløjen i Randers Byråd er kommet med et forslag til en ny helhedsplan på skoleområdet, som går stik i mod anbefalingerne i analysen af kommunens skolestruktur. Og som i mine øjne også går imod Vision 2016, som de selv har været med til at vedtage.
Jeg kan ikke forstå, hvordan man på den ene side kan forvente 7000 nye borgere i Randers i løbet af de kommende år, mens man på den anden side ikke vil investere i de ting, der kan være med til at sikre netop den udvikling. Chancerne for at tiltrække nye borgere, forringes i takt med at vores skoler forfalder. For faciliteter til skoler og institutioner er meget afgørende parametre for en børnefamilie - som min egen. Læs resten af dette indlæg »
mar 19
Leif Gade medlem af Randers Byråd (S), gruppeformand - debatindlæg i Amtsavisen
Elly Hjort Ranch spørger i et læserbrev i Amtsavisen om, hvad jeg mener om rapporten. Du siger at du husker mig som en tidligere byrådskollega, der altid gerne ville høre borgerne, inden beslutning tages. Jeg mener fortsat, at det er vigtigt at borgerne høres. Derfor vil der også blive lagt op til drøftelser af rapporten mellem politikere, forvaltning, skoleledere, elever, skolebestyrelser DLF og BUPL Læs resten af dette indlæg »
mar 15
Hans N. Kortbek Medlem af Randers Byråd (V) - debatindlæg i Amtsavisen
Skinforhandlinger var der reelt tale om, da flertallet indgik budgetaftalen med os andre, om at der skulle laves en skoleundersøgelse, idet man aldrig har haft til hensigt at bruge undersøgelsen til noget. Man havde besluttet sig.
Uviljen mod brugerindflydelse er også ganske klar. En formel orientering af repræsentanter for skolebestyrelserne, men ingen debat – ingen feed back. Det kunne jo gribe forstyrrende ind i flertallets allerede trufne beslutning. Flertallet siger at man vil indkalde de implicerede skoler. Det er noget vrøvl, for alle er impliceret. Læs resten af dette indlæg »